Da Toftlund fik et asylcenter

Fire TV-udsendelser vil beskrive, hvad der skete med Toftlund, efter at den lille by fik et asylcenter.

Det er DR, der i fire dokumentar-programmer skildrer, hvordan byen tog imod de 100 asylansøgere, der flyttede ind i det nyoprettede asylcenter.

Programmerne følger både skeptikerne, der var bange for, at asylcenteret ville være en trussel, men også dem, der meldte sig som frivillige på centeret.

Hele den lille by mærker flygtningecenteret.

Og derfor er hele byen inviteret til snigpremiere på serien. Det sker ved et borgermøde den 5. maj.

Serien har premiere den 11. maj.