Dårlige vilkår holder storken væk

Selvom vi lige nu kan glæde os over et storkepar i Smedager, så har storken ikke gode nok vilkår i Danmark til, at den for alvor vender tilbage til den danske natur. Det mener flere naturfolk.

Der var engang, hvor der var masser af storke i Danmark. Men i dag skal vi lede længe efter den langnæbede fugl og Smedager, er det eneste sted i landet, hvor der er et ynglende storkepar.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening skyldes det i høj grad, at landbruget dyrker naturen mere intensivt end i flere andre lande. Det giver storken dårligere vilkår for, at finde føde.

Helt anderledes ser det ud i den lille landsby Bergenhusen 70 kilometer syd for grænsen. Her er der masser af vildtlevende storke, fordi der er mere natur og mere ekstensivt landbrug. Et valg der helt bevist er truffet for, at give bl.a. storken nogle gode vilkår.

Spørgsmålet er, om vi her i Danmark også vil give fuglene bedre levevilkår ved, at lade være med at dyrke jorden så intensivt. Ifølge flere naturfolk er det nødvendigt, hvis vi igen skal have flere storke og flere dyr i den danske natur.

TV SYD har været en tur i Bergenhusen for, at se nærmere på forholdene syd for grænsen.