TV der bevæger dig

Dæk tæt på at eksplodere

Foto: Colourbox.

Alt for mange bilister kører på for gamle dæk, viste eftersommerens første dækrazzia.

Nogle dæk på en hestetrailer var tæt på at eksplodere. De blev afsløret ved en dækrazzia, Syd- og Sønderjyllands Politi og Rådet for Større Dæksikkerhed har gennemført.

Razziaen ? som var de første af en række ? blev foretaget på Øster Løgum rasteplads på den sønderjydske motorvej mellem Aabenraa og Haderslev.

520 person- og varebiler blev kontrolleret, og 44 bøder blev uddelt.

- Det var fint, at ikke ret mange havde nedslidte dæk, siger lederen af færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.

Men:

- Til gengæld så vi for gamle dæk. En bilist havde to meget dyre heste i sin hestetrailer. Men dækkene på traileren var mere end 10 år gamle og tydeligt revnede og møre. De kunne sådan set være eksploderet når som helst. Det skal man også være opmærksom på som bilist. Dæk på trailere og campingvogne bør skiftes med mellemrum ? også selv om de ikke er slidte, siger Knud Reinholdt.

Her er resultatet af razziaen:

? 1 blev sigtet for spirituskørsel

? 1 benyttede håndholdt mobiltelefon

? 4 varebiler/trailere havde overlæs

? 8 havde ikke kørekortet med

? 1 havde ikke kørekort til den pågældende kategori

? 3 overtrådte registreringsbekendtgørelsen (En havde f.eks. flyttet nummerplader til en bil fra en anden bil)

? 2 havde ikke forsikringen i orden

? 3 køretøjer var i så dårlig stand, at de blev indkaldt til syn

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden