Dagens navn er Gyldenmund

Lørdagen står stille op og skinner først med lidt eller nogen sol. Senere bliver det regnvejr.

Godmorgen til lørdag den 27. januar. Månedens sidste lørdag. Dens navn er Gyldenmund, og den vågner stille. Blot fire sekundmeter vind kan det blive til ved Rømø ved seks-tiden, områdets hurtigste morgenvind. Sønderborg topper temperaturskalaen med fem grader, 1,9 grader ved Rømø.

Gyldenmund lægger ud et ærligt forsøg på at leve op til sit navn, der kommer lidt eller nogen sol nogle steder, men senere ventes den at bøje sig for årstidens dominerende karaktertræk.

Den skyer til, og den ender med at regne lidt nogle steder hen ad aftenstid, og derefter kommer der udbredt regn fra vest, som stilner af ud på natten. Vinden rejser sig til jævn til hård styrke, ved kysten op til kuling fra sydvest senere vest. Temperaturer fra to til seks grader. Sådan er Gyldenmund 2018, oplyser DMI.