Høje smittetal: Onsdag lukker hele Danmark

Onsdag lukker regeringen samtlige kommuner på grund af høje smittetal.

Høje smittetal betyder, at samtlige 98 kommuner i Danmark lukker fra i morgen kokken 16. 

Sønderborg Kommune oplyser tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at regeringen har besluttet at lukke hele Danmark. 

Det betyder blandt andet, at de ældste skoleelever fra femte klasse og op sendes hjem, at biblioteker og andre kulturinstitutioner lukker, restauranter og barer lukker, de må dog have take away, og det er slut med indendørs idræt.

Lukningen gælder frem til og med 3. januar 2021.

Flest i Horsens

I Syd og Sønderjylland er det ikke Sønderborg, men Horsens, som har dagens rekord med flest smittede borgere i Syd- og Sønderjylland.

Tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut viser, at Horsens har 214 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere. Det er flere end i går mandag, hvor incidenstallet var på 207.

Dagens smittetal fra Statens Serum Institut viser, at smitten tirsdag stiger i seks kommuner i Syd- og Sønderjylland  og falder i syv i forhold til i går mandag, mens det er uændret på Fanø.

Her stiger det:

Esbjerg, Horsens, Kolding, Sønderborg, Aabenraa, Tønder.

Her falder det:

Varde, Billund, Vejle, Hedensted, Fredericia, Vejen, Haderslev.

Her er det uændret: 

Fanø med 86 smittede.

Incidenstallet viser antal smittede pr. 100.000 målt i løbet af de seneste syv døgn. På Fanø svarer det til tre smittede borgere.

Tryk på kortet her på siden og se dagens smittetal i din kommune.