TV der bevæger dig

Dalgaard skal bombe for SønderjyskE

Den tidligere Viborg angriber har underskrevet en toårig kontrakt med sønderjyderne.

En angriber der kan score mål, har stået allerøverst på ønskelisten hos Sønderjyske og nu er det måske lykkedes at finde den rette.

Thomas Dalgaard scorede i sin tid i Viborg FF mål på samlebånd og gjorde flere gange også det onde ved sønderjyderne.

Han har efter et ophold i hollandske SC Heerenveen og OB underskrevet en toårig kontrakt med SønderjyskE, til stor glæde for sportschef Hans Jørgen Haysen.

-Efter forlængelsen af Tommy Bechmann har vi jagtet en angriber af en hvis kaliber. Det har vi helt sikkert fundet i Thomas Dalgaard, som altid har haft en sjælden evne til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Han mestrer både de nemme og svære mål, og gør det også godt i hovedspillet, hvilket bliver et godt supplement til de andre typer, vi har i truppen, mener Hans Jørgen Haysen.

Der er naturligt nok også forventninger hos fans og sponsorer, som har haft et stort ønske om at klubben hentede en klasseangriber, fortæller Hans Jørgen Haysen.

-Det er klar, at der er forventninger til at klubben agerer efter at en række af de meget erfarne spillere har forladt klubben. Vi får i Thomas Dalgaard en spiller, som kan slå til fra første dag.

Han har prøvet lidt af hvert, og har nu en alder, hvor han også skal yde sit bidrag til kulturen, træningen og vise vejen for de unge spillere.

Han har været en meget ombejlet herre, og jeg er glad og stolt over at vi kunne konkurrere med andre og også større klubber. Det er dejligt, at han havde lyst til at være hos os, og jeg forventer også at han bliver et stort aktiv for SønderjyskE, fastslår Hans Jørgen Haysen.

Thomas Dalgaard bestod i dag det obligatoriske lægetjek, og havde efterfølgende første træningspas med superligaholdet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden