TV der bevæger dig

Dam er reddet, men træer er væk

Smededammen er måske reddet efter de nyeste fund. Men træerne er væk

Det nyeste fund i Jelling betyder formentlig, at Smededammen overlever i sin nuværende skikkelse. Til gengæld er træerne om dammen fældet.

En lille del af palisade-anlægget går gennem Smededammen tættest ved seminariet. Det fik tidligere Vejle Kommune til at foreslå at tømme Smededammen.

Det udløste et ramaskrig i Jelling - og 1554 skrev under på en protest. Derefter blev planerne ændret, så dammen kun skulle flyttes 10-15 meter.

- Men efter det nyeste fund af egetræsstolper fra Harald Blåtands tid, kan det ende med at Smededammen bliver fredet, siger Rasmus Birch Iversen, ledende arkæolog ved VejleMuseerne, til TV SYD.

Træer er fældet

Hvis Kulturstyrelsen beslutter, at Smededammen skal udgraves, bliver det Vejle Kommune som skal betale - og det bliver dyrt. Derfor vil kommunen sikkert anbefale, at eventuelle kulturminder bevares i Smededammens lerlag.

Derimod er træerne omkring Smededammen væk. De yngste træern er ca. 40 år - og de ældste - over mod det gamle seminarium - er endnu ældre.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden