TV der bevæger dig

Danfoss fyrer 60 - på Fyn

En Danfoss-fabrik i Glamsbjerg, der laver kugleventiler skiller sig af med godt 60 medarbejdere. Antallet af ansatte i Danfoss er faldet med 2.500 siden 2009.

Medarbejdere på Danfoss' fabrik i Glamsbjerg på Fyn fik tidligt tirsdag eftermiddag på et møde med ledelsen besked om, at 60 nu er blevet fyret.

Industriafdelingen i virksomheden har ikke tjent nok penge, og produktionen stoppes derfor fra juni 2015. Det skriver fyens.dk.

Lasse Bastkjær Jensen, der er ansvarlig for medierelationer i Danfoss A/S, forklarer til fyens.dk, at det på trods af operationelle tiltag ikke er lykkedes at forbedre indtjeningen på virksomhedens produktion af de ventiler fabrikken laver.

Virksomheden oplyser, at de ansatte primært er fra lokalområdet. I Glamsbjerg by bor der cirka 3200 ifølge Danmarks Statistik.

Danfoss har på globalt plan 22.500 ansatte. Produktionen er fordelt på 59 fabrikker i 18 lande, mens salget er fordelt på 58 salgsselskaber i 46 lande. Ifølge Danfoss' hjemmeside har de 5415 ansatte i Danmark.

Antallet af ansatte i virksomheden er faldet med cirka 2500 siden 2009. Det oplyste Danfoss i sin årsrapport for 2013.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden