TV der bevæger dig

Danfoss går sine egne veje i opgør om energipolitik

- I Danmark har vi en styrkeposition inden for energi-effektivitet i dag, som vi også er kendt for ude i verden. Den styrkeposition må vi ikke fire på, siger Kim Fausing, topchef i Danfoss. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Danfoss og tre andre af Danmarks største industrivirksomheder går deres egne veje i debatten om dansk energipolitik.

Fire af landets største industrivirksomheder går sammen for at lægge pres på det kommende energiforlig med krav om et mere ambitiøst mål for reduktion i energiforbruget.

I stedet for kun at fokusere på grøn energi mener industrimastodonterne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, at man i større omfang skal satse på energibesparende produkter som deres energivenlige vinduer, varmepumper, isolering og termostater.

Forud for det politiske slag om det nye energiforlig i foråret har virksomhederne taget det bemærkelsesværdige skridt at vende interesseorganisation Dansk Industri ryggen og danne deres egen interesseorganisation "Synergi".

De fire virksomheder er bange for, at man stirrer sig blind på grøn energi og mener, at der er et ekstremt og forblændet fokus på vedvarende energi.

 I Danmark har vi en styrkeposition inden for energi-effektivitet i dag, som vi også er kendt for ude i verden.

Kim Fausing, adm. direktør, Danfoss

- I Danmark har vi en styrkeposition inden for energi-effektivitet i dag, som vi også er kendt for ude i verden. Den styrkeposition må vi ikke fire på, siger Kim Fausing, topchef i Danfoss, til Finans.

Konkret foreslår ”Synergi” blandt andet, at det nye energiforlig skal have et mål om 30 procent reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 i forhold til 2005 - kun undtaget transportsektoren - hvilket svarer til en årlig reduktion i energiforbruget på 1,65 procent, hvilket er mere end EU's krav.

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden