Danfoss giver nu førstehjælp til pressede familier

De ansatte hos Danfoss Gråsten kan få hjælp til problemer med deres livsstil, børn, parforhold, udbrændthed og mobning.

De ansatte hos Danfoss Gråsten kan få hjælp til problemer med deres livsstil, børn, parforhold, udbrændthed, mobning og work-life balance.

Danfoss er i vækst, udvikling og forandring. For nogle medarbejdere kan det være svært at holde trit. 

HR-Director i Danfoss, Ditte Haulund.
HR-Director i Danfoss, Ditte Haulund.
Foto: Danfoss

- Kan man bare forebygge to langtidssygemeldinger, så holder vores business-case, og vi har hjulpet nogle mennesker. Vi kan alle blive ramt af omstændigheder, der gør, at vi kan have svært ved at følge med. Men vi kan ikke stoppe op og blive forskånet for udviklingen. Vi er nødt til at lære at være i den, siger HR-Director i Danfoss, Ditte Haulund i en pressemeddelelse.

I 2016 fandt man ud af, at der var pres på trivslen blandt de tusind ansatte hos Danfoss i Gråsten. Det skulle ændres. Alle personalegrupper gik sammen om en trivselskampagne, der ud over initiativer til at skabe mere bevidsthed om, hvad der skaber bedre trivsel, også inkluderede ekstern assistance.

quote

Arbejdsliv og privatliv afhænger af hinanden. Hvis det ene ikke fungerer, gør det andet heller ikke. Du kan ikke levere på jobbet, hvis du ikke har det godt.

 Ditte Haulund, HR-Director i Danfoss

Specialister fra Family Support blev kaldt ind for at hjælpe medarbejderne med deres personlige udfordringer, hvad end det måtte være problemer på jobbet, med parforholdet, økonomien, deres psykiske eller fysiske helbred, børnene - små som store, familielivet, boligen - eller balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

- Vi har en præstationskultur, og vil gerne vil slå til, ikke kun på jobbet, men i alle livets forhold. Vi ved, at arbejdsliv og privatliv afhænger af hinanden. Hvis det ene ikke fungerer, gør det andet heller ikke. Du kan ikke levere på jobbet, hvis du ikke har det godt, siger Ditte Haulund.

Budskabet om Family Support er meldt ud til alle ansatte hos Danfoss Gråsten. Første skridt er et online trivselstjek, der giver et overbliksbillede. Det har cirka 270 ud af i alt 1024 ansatte taget. Af dem har omkring 40 taget imod tilbuddet om et forløb med Family Support.

Anonymitet er et grundlæggende element. Medarbejderne, der vælger at få støtte, er alene kendt af Family Support, og man afgør selv, hvor mange af de tilbudte samtaler, man ønsker at sige ja til.