TV der bevæger dig

Danfoss hjælper ansatte i problemer

Danfoss og Sauer Danfoss hjælper de økonomisk trængte ansatte. De har nemlig en fælles medarbejderfond, der yder økonomisk rådgivning og støtte til kollegaer i problemer.

Der er flere og flere, der benytter sig af at få hjælp. Det fortæller P4 Syd.

I 2011 behandlede medarbejderfonden 300 sager, og ydede støtte på cirka 3,2 millioner kroner. Det er en stigning på 41 procent siden 2008.

- Det er mit helt klare indtryk, at medarbejderfonden gør stor gavn for mange ansatte, siger Kristian Frydenlund, der er medarbejderfondens daglige leder.

Der er mange grunde til, at folk søger hjælp hos fonden.
- Når de henvender sig, er det typisk med dårlig økonomi på grund af en skilsmisse, sygdom, begravelse og tandlæge, og i forbindelse med julen kan vi også give hjælp, fortæller Kristian Frydenlund.

Positive tilbagemeldinger

Fonden skal sikre, at medarbejderne trives godt. Kristian Frydenlund er sikker på, at kollegaerne stætter pris på hjælpen.

- Vi får mange positive tilbagemeldinger. Det er for eksempel fra folk, der fået hjælp til, at deres barn kunne komme på efterskole, og der er også mange, som udtrykker glæde over, at de har kunnet få en god dag med familien i forbindelse med en konformation. Det er ikke alle, der har haft mulighed at spare op til de ekstra udgifter, der er forbundet med en konfirmation, siger han til dr.dk/p4.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu