TV der bevæger dig

Danfoss køler VM-spillere

Visse kampe afvikles i 40 graders varme i middagsheden i det nordlige Brasilien. (colourbox)

Danfoss sørger for kølighed til spillere og gæster på flere af de stadions, som huser VM i fodbold i Brasilien. Danfoss har leveret dele til air-condition-systemer, som sparer op mod en tredjedel energi.

Produkterne fra Danfoss ? frekvenskomformere og kompressorer ? sørger for behagelig temperaturer på seks stadions.

Også i busserne, der kører spillere og gæster, bl.a. journalister fra hele verden, til og fra FIFA-mediecentralen i Rio de Janeiro, sidder Danfoss-komponenter.

- Vi synes, det har været fantastisk at kunne bidrage til verdensmesterskabet og være med til at give spillere og tilskuere den bedst mulige komfort, siger Julio Milinari, direktør for Danfoss i Latinamerika. Energibesparelserne er også vigtige i Brasilien, da ressourcerne er begrænsede og el-omkostningerne høje.

I dag er Brasilien Danfoss? ottendestørste marked med cirka 400 medarbejdere.

Søndag brugte FIFA for første gang muligheden for at give spillerne en "cooling break" - en kølepause. Det var dog kun med vand, men måske var det kølet med Danfoss-komponenter?

 

Fakta om bidraget til verdensmesterskabet:

Danfoss har leveret produkter til:

· Stadionerne i Sao Paulo (Corinthians/Itaquera), Manaus (Amazonia),
Cuiabá (Pantanal), Rio de Janeiro (Maracanã) og Natal (Dunas):
frekvensomformere, scroll-kompressorer, væskeledningsløsninger og
automatiske reguleringsventiler til aircondition-systemerne

· VM-busser: særlige tørrefiltre til aircondition i transport
FIFA-mediecentralen i Rio de Janeiro: reguleringsventiler til
aircondition-systemerne
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden