Daniel udgiver bog om tiden som gidsel hos Islamisk Stat

Fotografen Daniel Rye fra Give udgiver bog om sit livs mareridt, da han i 2013 var fange hos terror-organisationen Islamisk Stat i Syrien.

TV SYD var med i Give Boghandel, da Daniel Rye skrev autografer.

- Jeg har det efter omstændighederne rigtig godt. Jeg har fået en dejlig masse hjælp fra nogle professionelle mennesker som har givet mig nogle gode råd. Jeg synes egentligt, at jeg lever et ganske normalt og fredeligt liv i dag, sagde han til TV SYD.

Bogen er skrevet af Puk Damsgaard. Den har fået titlen ”Ser du månen, Daniel”.

Han har kunnet bruge projektet til at bearbejde de voldsomme oplevelser. Og han har fået indblik i, hvad der foregik derhjemme, mens han var gidsel. 

Se hele interviewet med Daniel Rye

Daniel Rye blev tortureret og mishandlet sammen med 23 andre gidsler.

- Det var frygteligt, hvad der skete, men jeg er bare glade for at det endte lykkeligt for mig.