TV der bevæger dig

Danish Crown: Garanti til svineproducenter skal sikre arbejdspladser

04:57

1 af 2

Danish Crown indfører fra 1. oktober en række tilskud til ny produktion af slagtesvin. Målet er i første omgang en halv mio. flere slagtesvin til koncernens danske slagterier.

De nye tiltag betyder, at andelshavere i Danish Crown, som opfører en ny slagtesvinestald, får stillet en garanti på et dækningsbidrag per slagtesvin. Ordningen omfatter også tilskud til nybygning af stalde i større omfang end hidtil.

Produktionen af slagtesvin i Danmark har igennem de seneste seks år været faldende. Det koster hvert år arbejdspladser på de danske slagterier, og den udvikling fortsætter.

- Når vi spænder et sikkerhedsnet ud under vores andelshavere, som investerer i nye stalde og nye arbejdspladser, så giver vi også vores andelshavere en håndfast garanti på en minimumsindtjening, som de kan tage med til møde i deres finansieringsinstitutter. Det kan afgøre udfaldet, om det bliver et ja eller et nej til et nyt staldprojekt, siger Asger Krogsgaard, der er næstformand i Danish Crowns bestyrelse.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden