Danish Crowns fremtid afgøres idag

I dag mødes repræsentantskabet i Danish Crown for at diskutere, om slagterigiganten skal gå fra at være et andelsselskab til at være et aktieselskab.

Og det spørgsmål er ømtåleligt for mange af andelshaverne.

- Det er meget, meget svært, for jeg så helst, at vi blev ved med at være et andelsselskab, hvor det er leverandørerne, som sidder med selskabet, siger et af medlemmerne af repræsentantskabet Jens Gammelgaard til P4 Østjylland.

Ledelsen i Danish Crown ønsker at overgå til et aktieselskab for at skaffe penge til at ekspandere f.eks. ved at fusionere med selskaber i udlandet.