Danmarks bedste kræftsygehus: Vejle Sygehus kåret for andet år i træk

For andet år i træk er Vejle Sygehus kåret som det bedste kræftsygehus i Danmark. Sygehuset er især god til at behandle brystkræft.

Dagens Medicin har i dag kåret Vejle Sygehus som det bedste kræftsygehus i landet.

- Et unikt samarbejde mellem de forskellige specialeområder har reduceret ventetiden til behandling og skabt smidige forløb for brystkræftpatienterne på Vejle Sygehus, sådan skriver Dagens Medicin om sygehuset, som i dag klokken 12 fejrer kåringen med både medarbejdere, patienter og pårørende.

- Vi er selvfølgelig utrolig glade og stolte over, at vi får den her anerkendelse, siger Mads Koch Hansen, lægefagligdirektør på Vejle Sygehus, til TV SYD og fortsætter:

quote

Vi er selvfølgelig utrolig glade og stolte over, at vi får den her anerkendelse

Mads Koch Hansen, lægefagligdirektør på Vejle Sygehus

- Vi har nogle meget dygtige og dedikerede medarbejdere, der arbejder for at gøre det til Danmarks bedste kræftsygehus, siger han.

Sygehuset vinder for andet år i træk, og i år i skyldes det især, at man har arbejdet med at nedbringe unødig ventetid.

- I stedet at lade patienten vente på kemoen, så har vi bestilt den på forhånd for at undgå unødig ventetid for patienten, fortæller Mads Koch Hansen.