Danmarks næste golfstjerner dyster om 375.000 kroner

Danmarks næste golfstjerner dyster fredag om en præmiesum på 375.000 kroner Kellers Park Golf Club i Brejning.

Hele seks danskere er i top-10 ved fredagens finalerunde i Ecco Touren på Kellers Park Golf Clubs anlæg i Brejning - og de skal forsøge at spille sig forbi finske Erik Myllymäki, der har skabt sig en solid føring.

Erik Myllymäki kom for anden dag i træk Kellers Park Golf Clubs velplejede anlæg rundt i 64 slag, otte under par.

Ecco Tourens spillere er unge golf-talenter - og dermed også morgendagens mulige stjerner.

To lokale spillere fra Kolding, Martin Ovesen og Frederik Hedmark,  er med blandt de 33 spillere, der har kvalificeret sig til fredagens finale i Brejning, hvor der er gratis adgang.

Afviklingen af Ecco Touren er samtidig en markering af, at golfbanen i Brejning er i god gænge igen efter, at banen lå ubenyttet hen og groede til, da den oprindelige golfklub i Brejning gik konkurs.