Danmarks største kan nu også kalde sig Danmarks bedste

De danske campister har kåret Gammelbro Camping i Årøsund til det sted, hvor de helst vil holde ferie i deres sommerhus på hjul.

Med sine næsten 1000 pladser har campingpladsen ved Lillebælt gennem flere år tilhørt superligaen indenfor branchen. Og nu kan de også skilte med, at de har fået stemplet, som den bedste af slagsen.

I en afstemning på opdagdanmark.dk fik Gammelbro Camping 3127 stemmer. Det er over 500 flere end andenpladsen, der gik til Hasmark Strand Camping på Fyn.

Medejer Jacob Knudsen er glad for udnævnelsen.
Medejer Jacob Knudsen er glad for udnævnelsen.
Foto: Julie Schou Nielsen, TV SYD

Stor som en by

Campingpladsen blev grundlagt i 1958 og målt på antallet af pladser, er det her, der er plads til flest telte og campingvogne. Det betyder, at der i højsæsonen bor mellem 3000 og 4000 gæster på pladsen.

Trofaste gæster

Mange af campisterne er fastliggere, der kommer tilbage år efter år, bl.a. fordi campingpladsen beskrives som hyggelig, selvom den samtidig er kæmpestor.

Har du lyst til at se, hvordan campingpladsen ser ud, kan du få en hurtig virtuel rundtur her.