TV der bevæger dig

Danmarks største restaurant åbner i Fredericia

01:46

Se indslaget fra Byggerimessen i Fredericia her.

Der er blandt andet indkøbt 300 spande rejer og 120 sider fersk laks til Byggerimessen i Fredericia.

1 af 2

Der er munde nok at mætte, når 30.000 håndværkere i disse dage er på fagmesse i Fredericia.

Spisestederne i Messe C i Fredericia får mere end almindeligt travlt, når de danske byggecentres brancheforening slår dørene op til fagmesse tirsdag. I løbet af messen forventer køkkenchefen at skulle bespise i omegnen af 30.000 sultne håndværkere og branchefolk.

-Ingen skal gå sultne fra Byggerimessen. Vi forventer at smøre 5.000 stykker smørrebrød. Her vil der blandt andet blive serveret øl, pølser og ribbenstegssandwich, hvortil 4.000 frankfurterpølser og et halvt ton ribbensteg er blevet indkøbt, siger Brian Therp, der er køkkenchef hos Messe C, i en pressemeddelelse.

Der er 17. gang at byggecentrenes brancheforening afholder fagmessen, og branchefolk fra hele Norden deltager. Messen varer fire dage, og der vil være godt 150 kokke, tjenere og opvaskere til at holde de mange håndværkere mætte.  

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden