Danselærer bliver forfulgt

Den sønderjyske danseskole Step by Step bliver forfulgt. Ejerne af danseskolen mistænker en forsmået danser at stå bag. Senest med en falsk annonce i Budstikken om lukning af dele af danseskolen.

Igennem flere måneder har en mand i tresserne forfulgt danselærer Lars Christensen. Han har tilbudt danselæreren middage, oliemassage og andre personlige ting, men alle tilbud er blevet afvist af Lars Christensen.

Falsk annonce

Chikanerierne kulminerede, da manden onsdag indrykkede annoncen i Budstikken, hvor det fremgår at dansestudiet indstiller driften i Sønderborg, Tønder og Haderslev - og at undervisningen i Aabenraa indskrænkes.

Før det har samme mand formentlig forsøgt at opsige Step by Steps lejemål i Sønderborg. Og han har sendt en række anonyme læserbreve om danse-studiet. De er ikke blevet trykt, fordi de var anonyme.

Ønsker tilhold

Lars Christensens advokat, Jens Jepsen fra Kompass i Aabenraa, har anmeldt sagen til politiet - og har anmodet om, at manden får et politi-tilhold om ikke at genere Lars Christensen.

Chikanerierne begyndte, at manden, som skønnes at være 65-67 år, tog imod et tilbud om en måned gratis danseundervisning hos Step by Step. Den prøveperioden var gået, krævede han at få en måneds ene-timer - gratis. Det blev afvist.

Stalking

Lars Christensen driver Step by Step sammen med sin partner, René Sørensen. Han er dybt berørt af mandens chikanerier, som det er svært at stoppe.

For halvandet år siden beskrev TV SYD, hvor svært det er at få et tilhold til personer som forfølger andre. Det som populært kaldes "stalking". I marts sidste år forsøgte daværende justitsminister Lars Baroed at forberede en stramning af straffeloven forat forhndre, at mennesker bliver udsat for forfølgelse og chikane fra psykisk syge personer.

Retsordfører i TV SYD

TV SYD får SFs retsordfører, Karina Lorentzen, Kolding, i studiet. SF fremsatte allerede i 2009 lovforslag mod stalking.

Bl.a. for at høre, hvor lovgiverne står i dag - tre år efter at lovforslaget blev fremsat.

Budstikken: En fejl

TV SYD har også talt med redaktør Fred Jacobsen, Lokalavisen Budstikken. Han har allerede fjernet den falske annonce i den elektroniske udgave og beklager de gener, den har haft for danse-instituttet.

I 2005 deltog Lars Christensen i showet "Vild med dans", hvor han underviste og dansede med Stine Stengade og Mayianne Dinesen.