Dansk Folkehjælp ude som julemænd

I dag blev julepakker fra Dansk Folkehjælp delt ud over hele landet. Pakkerne skaber glæde i de små hjem, hvor økonomien til tider kan være lidt stram

Det kan den hos familien Thomsen i Varde. Pia Thomsen er mor til fem børn i mellem fire og 17 år, og da hun samtidig er pædagogstuderende, kan det være svært at få det hele til at slå til i julen

- Sådan nogle små ting som er normalt at andre mennesker lige gør. Det bliver jeg nød til at gå at tænke over i hverdagen. Havde vi ikke fået julehjælp, så var der mange af de der små ting, som børnene bliver rigtige glade for, men som alt sammen koster, vi ikke havde haft råd til, siger Pia Thomsen

I dag åbnede hun i samarbejde med sin syvårige datter Silke julehjælpen der kom i en stor papkasse. Og i kassen var der alt fra til den søde tand; slik og chips over de klassiske julespiser som små kartofler, mandariner og selvfølgelig flæsesteg og and.