Katrine Hoop og Anders Kring har begge været en del af det danske mindre tal hele deres liv. Men selvom de begge har danskheden i blodet og deres adresse i Tyskland, har de ikke samme opfattelse af, hvad det vil sige at være mindretalsdansker.
- Mennesker, der tilhører det danske mindretal træffer et bevidst valg. De har en bekendelse, der siger: Jeg tilhører det danske mindretal. Jeg tilhører noget der er dansk. Ikke noget der er dansk/tysk, siger Anders Kring, der dermed repræsenterer den grupper, der mener, at man skal føle sig 100% som dansker for at være en del af minderetallet.
Men det er Kathrine Hoop ikke enig i.
- Jeg føler mig som både og. Jeg føler mig helt klart som en integreret del af den tyske befolkning hernede, og samtidig føler jeg mig jo tæt knyttet til hele det danske kulturområde, siger Kathrine Hoop til TV SYD.
Og det at føle sig tysk, selvom man er en del af det danske mindretal, er et tegn på udviklingen, mener flere eksperter.
- Flertallet i det danske mindretal føler sig overvejende dansk/sydslesvigsk. Og det at være dansk/sydslesvigsk betyder i dag ikke længere, at man udelukker eller tager afstand fra det at være tysk, siger Jørgen Kühl, der er rektor på A. P. Møller Skolen i Slesvig.
Undersøgelse om elevers sindelag:
føler sig lige meget dansk og tysk, mens 50% følte sig helt eller mest
som tyske. Og det er naturligt, at de unge fra det danske mindretal føler
sig mere r tyske end danske, mener undersøgelsens forfatter Karen
Margrethe Pedersen.
- Eleverne vokser op i en dagligdag hvor de indgår i sociale relationer
med tyskere, deres naboer er måske tyskere og nogle i deres familie
hører heller ikke til mindretallet, siger Karen Margrethe Pedersen.
