TV der bevæger dig

Danske hesterejer skal være bæredygtige

02:21

Når du stikker næsen ned i køledisken i supermarkedet, så findes der et hav af mærker, som skal fortælle os forbrugere, om maden er fedtfattig, med fuldkorn og dyrket økologisk. Fisk og skaldyr har deres eget mærke. MSC-mærket betyder, at fisken er fanget på en bæredygtig måde. Men når du kigger efter danske hesterejer, så mangler mærket. Men det vil branchen gøre noget ved.

Foto: René Deleuran Mølgaard Andersen

1 af 2

Fangsten af danske hesterejer kan endnu ikke kaldes bæredygtig. Nu skal fangstreglerne laves om, så de kan blive det.

Rejefiskeriet i blandt andet Esbjerg og på Rømø skal gøres mere bæredygtigt, så de danske hesterejer fremover kan bære det internationale MSC-mærke.

Det blå MSC-mærke findes på fisk- og skaldyrsprodukter, der er fanget på bæredygtig vis. Det har tidligere ikke været muligt at fastlægge bestanden af hesterejer, hvorfor fiskeriet ikke har kunnet få betegnelsen bæredygtig.

Hesterejen bliver fanget i hele vadehavsområdet, og fiskeriforeningerne for de forskellige lande er derfor gået sammen om at finde et sæt fangstregler, der gør det muligt at blive MSC-certificeret.

Formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening fortæller til TV SYD, at arbejdet med MSC-certificeringen har taget godt 5 år, og han forventer de danske hesterejer tidligst bliver certificeret i 2017.

De nye fangstprocedurer skal godkendes og høres af styrelser og miljøorganistaioner før titlen som bæredygtigt fiskeri er i hus.

Du kan blive meget klogere på det danske rejefiskeri i dagens udgave af Naboer, der besøger Esbjerg Havn. Det er på TV SYD+ klokken 15:00, 19:55 og 22:40.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden