TV der bevæger dig

Danske kokke skal lave sønderjysk mad

02:20

Kokken Nina Meinhardt Loff fra Krusmølle Kro blev onsdag undervist i de sønderjyske egnsretter og råvarer i Aabenraa. Foto: TV SYD

1 af 2

Mere end 70 danske kokke fra hele landet skal onsdag undervises af tv-kokken Thorsten Schmidt i, hvordan man kan bruge de sønderjyske råvarer i maden.

Snysk, solæg og surrib skal på menukortet på de danske spisesteder. Det mener Aabenraa Kommune og EUC Syd, som onsdag åbner dørene for mere end 70 danske kokke fra forskellige steder i Danmark, hvor de skal undervises i de sønderjyske egnsretter og råvarer.

- Jeg ser et kæmpestort uforløst potentiale, når jeg ser på fødevarer og Sønderjylland. Grundet landsdelens historie er der nogle fantastiske egnsretter og en speciel sønderjysk smag. Derudover er der faktisk mindst lige så stort et udbud af råvarer i Sønderjylland som i de landsdele, der brander sig for tiden, siger TV-kokken Thorsten Schmidt, der er opvokset på Nordals, og som skal undervise de mange kokke.

En af de kokke, der onsdag deltager i arrangementet er Lars Røge Petersen, der ejer Restaurant Rebel i København. Han ser frem til den sønderjyske Masterclass.

- Jeg synes, at det er et supergodt initiativ. Jeg glæder mig til at møde Thorsten for første gang og til at få fingrene ned i nogle sønderjyske råvarer, jeg måske ikke har set før. Jeg har stor respekt for det håndværk, der har overlevet mange steder i Sønderjylland, siger Lars Røge Petersen.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen åbner sammen med Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, madkurset.

00:28 Luk video

Nina Meinhardt Loff fra Krusmølle Kro ved Aabenraa fortæller begejstret om den sønderjyske kokkedag. (Varighed: 0:28 min.)

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden