Danske landmænd frygter straf for mælke-boom

Kineserne tørster efter dansk mælk, men EU-regler og kvoter straffer mælkeproducenter, der vil levere det hvide guld til det nye enorme marked i Asien.

Efterspørgslen efter dansk mælk er så stor, at de danske mælkeproducenter trippende venter på, at EU's mælkekvoter forsvinder om et år.

Det er især efterspørgslen fra det voksende kinesiske marked, der rykker i landmændene. Arla oplyser, at kineserne i 2013 købte 60 procent mere mælk fra Danmark end året før.

Men EU's mælkekvoter sætter en stopper for landmændenes meromsætning. Hver landmand er udstyret med en kvote, og hvis han sælger mere end kvoten, skal han samtidig betale en afgift på cirka to kroner. Og så er der ikke meget til foder, strøm og andre udgifter på gården, når landmanden får cirka tre kroner for en liter mælk.

Mælkeproducent Michael Tobiasen på Ribe-egnen er én af de landmænd, der ærgrer sig over kvotesystemet. Han har robotmalkning af køerne, og han kan nemt og billigt skrue op for mælkeproduktionen og endda med store fortjeneste:

- Det er en træls situation, for vi vil gerne levere den mælk, vores maskiner kan få ud af køerne. Uden kvoterne kunne vi have en mælkeindtjening på 600.000 kr. ekstra, siger Michael Tobiasen.

EU's mælkekvoter ophæves 1. april 2015, og så kan Michael Tobiasen og landets andre mælkeproducenter lave al den mælk, de vil, til mælketørstige kinesere.