Danske vognmænd frygter kaos efter indførelsen af mindsteløn i Tyskland

Den nye tyske mindsteløn betyder, at så snart hjulene på lastbilen, de ruller over grænsen til Tyskland, så skal alle tyske og udenlandske arbejdere leve op til de tyske krav. Det kan især få betydning for de vognmænd, der har mange udenlandske chauffører ansat.

Fra årsskiftet har Tyskland indført en mindsteløn på 8,5 Euro, hvilket svarer til ca. 63.25 kr. og det betyder, at alle der arbejder eller bare kører gennem Tyskland, som minimum skal aflønnes derefter.

De nye regler betyder, at de danske vognmænd skal dokumentere, at de ansatte får mindstelønnen, når de befinder sig i Tyskland. Men ifølge vognmændene har de tyske myndigheder ikke været i stand til at forklare, hvordan de skal dokumentere, at for eksempel under entreprenørers under entreprenører betaler den krævede mindsteløn.

Vognmændene frygter, at de risikerer bøder, hvis de ikke kan bevise, at de betaler en løn, der lever op til de tyske krav.