TV der bevæger dig

Danskundervisning i arbejdstiden førte Muhamed i job

00:25

Hos Nordisk Dækimport er man ikke i tvivl om, at kombinationen af jobprøvning og danskundervisning er den rette for at komme i job.

Arbejdsprøvning kombineret med danskundervisning i arbejdstiden, resulterede i et fast job for Muhamed Muhamad Ali, der er flygtning fra Syrien.

På Nordisk Dækimport i Brørup undervises ansatte i det danske sprog, mens de er på arbejde. De har nemlig succes med at kombinere de to ting.

Det er kurderen Muhamed Muhamad Ali, der kommer fra Syrien, et bevis på. Siden 1. januar har han været i jobprøvning og modtaget danskundervisning to gang om ugen. Og det har nu båret frugt.

Jeg er glad for at komme til at lære dansk, fordi jeg nu kan tale dansk med mine naboer og kollegaer på arbejdet.

Muhamed Muhamad Ali, medarbejder hos Nordisk Dækimport

For nylig er Muhamed nemlig blevet ansat i virksomheden. Han glæder sig især over, at de har hjulpet ham med det danske:

- Jeg er glad for at komme til at lære dansk, fordi jeg nu kan tale dansk med mine naboer og kollegaer på arbejdet, siger han.

Muhamed Muhamad Ali har boet i Danmark i 2 år og modtager danskundervisning et par gange om ugen på sin arbejdsplads. Her lærer han fagudtryk, der passer til det job, han har som smed og lærer også ord og sætninger, så han kan tale og begå sig med sine kolleger på Nordisk Dækimport.

01:58

Se hele indslaget her

Luk video

Hos Nordisk Dækimport er man ikke i tvivl om, at denne kombination af jobprøvning og danskundervisning er den rette.

- Det er meget, meget vigtigt, at vores medarbejdere kan tale og forstå det danske sprog. Dels for, at de bedre kan udføre deres arbejdsopgaver, dels for at de bedre kan indgå i det sociale samvær med deres kollegaer, siger Anna Lauridsen, der er kontaktperson hos Nordisk Dækimport.

Danskundervisningen foregår i samarbejde mellem Nordisk Dækimport og jobcenter Vejen.
 

Læs også Flygtninge får danskundervisning på arbejdspladsen

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden