Datatrafik eksploderer

Vejlenserne er på forkant, når det gælder forbrug af trådløs datatrafik.

Generelt stiger datatrafikken dag for dag, fordi danskerne vil på nettet når som helst og hvor som helst.

Telenor måler løbende dataaktiviteten på sine mange master rundt om i landet. En af de master i landet, der lige nu har mest gang i datatrafikken, finder man i Spinderigade i Vejle. 3G-masten i Spinderigade kommer ind på en fjerdeplads over de Telenor-master, der afvikler mest datatrafik.
  
 I dag har over 600.000 danskere en mobilt bredbånds-dongle til deres pc som supplement til ? eller erstatning for ? fastnetbredbåndet.

Gang i telefon-salg

Samtidig buldrer salget af avancerede internet-mobiltelefoner (såkaldte smartphones) derudaf.
 
Smartphones udgør i dag 60 procent af alle de telefoner, Telenor sælger, og datatrafikken på smartphones i Telenors net er steget med næsten 900 procent på blot halvandet år.
 
- Der udvikles konstant nye produkter, tjenester og behov, og kunderne bevæger sig i stigende grad fra fastnet til mobil. Derfor oplever vi såvel i Vejle som generelt på landsplan en markant stigende interesse for at tage internet med på mobiltelefonen og pc?en,? siger Peter Berg, markedsdirektør hos Telenor.

Den stigende datatrafik stiller krav til, at teleselskaberne konstant udbygger deres net.