De bor på 15 kvadratmeter

En familie fra Løsning har nu i ti måneder levet på 15 kvadratmeter i en skurvogn, mens deres udlejer har låst deres lejede hus af. 

Gitte Lindholm og Thomas Jensen, deres lille søn Tjalfe, og deres fire hunde bor i en skurvogn på beskedne 15 kvadratmeter.

Vognen står lige ved siden af det hus de ellers lejede for ti måneder siden. Straks efter indflytning opstod der en vandskade og familien blev genhuset i skurvognen.

Udlejeren forlangte stadig en husleje på 6750 kroner, men det ville familien ikke betale og gik til huslejenævnet. Her blev lejen fastsat til 1300 kroner per måned med tilbagevirkende kraft så udlejer skulle tilbagebetale 40.000 kroner.

Det vil udlejeren dog ikke finde sig i af og udsatte renoveringen af huset og låste det af for familien.

Gitte Lindholm har også en 14-årig datter, der ikke kan være i skurvognen og derfor bor hos sin far.

Familien føler sig under hårdt psykisk pres, men har ikke tænkt sig at give op fordi udlejer skylder dem så mange penge, og de gerne vil bo i det hus som de har kontrakt på.

Udlejer, H.C. Christensen fra Aale, nægter at lade familien flytte ind i huset igen, da han er uenig i lejelovens bestemmelser.