De fleste borgere i Andst kom hjem i nat

Enkelte beboere kan dog fortsat ikke komme tilbage til deres huse.

Langt de fleste evakuerede borgere i landsbyen Store Andst kan nu vende hjem. Enkelte beboere kan dog fortsat ikke komme tilbage til deres huse.

Det var meldingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi ved informationsmødet klokken 20 lørdag aften i Andsthallen.

De, der ikke kan vende hjem, er beboerne på følgende adresser:

Frederiksbergvej 6, 8, 12, 14, 16 og 18. Glibstrupvej 7A, 11, 13 og 14.
 
Der er fortsat afspærret omkring gerningsstedet. Politiet understreget, at det er vigtigt af hensyn til sikkerheden, at alle respekterer denne afspærring.

Området er afsøgt, men hvis man alligevel finder ting i området, der kan have med eksplosionerne at gøre, er det vigtigt ikke at røre ved dem, men snarest muligt underrette politiet på telefon 1-1-4.

 
De beboere, der ikke kan vende hjem, vil få hjælp fra Vejen kommune til overnatning.