TV der bevæger dig

De fleste mink fanget igen

Næsten alle mink er indfanget

Fælder, indsamling og jagt har sikret, at mange af de mink der lørdag slap løs i Ølgod nu er fanget igen.

-De fleste mink er indfanget eller aflivet, oplyser Sander Jacobsen der er kommunikationschef for Kopenhagen Fur til Landbrugsavisen.dk.

Han vurderer, at mindre end 100 af de 1000 mink, som lørdag blev sluppet fri efter hærværk mod en minkfarm ved Ølgod, stadig er ude i det fri.

En del er fanget af fælder rundt om bedriften. Andre er blevet fanget af minkavlere, der hjalp deres kollega. Friheden er uvant for minkene, der derfor ofte er nemme at indfange.

Andre mink er fanget via en lokal jagtindsats med haglgevær og hund. Politiet har givet tilladelse til at gå på jagt på tværs af skel, så minkene kan blive indfanget.

Sander Jacobsen understreger, at frisættelsen er en stresset situation for minkene. Mange minkdyr blev i deres bure, selvom de blev sluppet løs, siger han.

-Nogle smutter ud og går en kummerlig tilværelse i møde, hvor de kan være heldige at fange en mus eller en fugleunge, men så slipper heldet måske op, siger Sander Jacobsen.

På sigt er vilde mink et problem som invasiv art i den vilde natur, hvor de udgør en faunaforurening.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden