De her ord fyldte mest i valgkampen

Mellem 10.000 og 15.000 tweets har fyldt valgdebatten i Syd- og Sønderjylland, men mange kandidater har brugt mere tid på skrive om deres kampagne end om deres budskaber.

Ord som "plakat", "vælgermøde" og "stemmer" har fyldt ligeså meget som ordene "borgerne", "unge" og "sociale".

Det viser en analyse af 2.505 tweets foretaget af Analytiks.dk for TV SYD.

Mange kandidater har med andre ord brugt de sociale medier til at skrive mere om deres egen kampagne, end de budskaber, de kæmper for.

Analysen viser også, at det overvejende er positive kommentarer, der er blevet tweetet.

Således er ord som "sammen", "glæder" og tegnet :-) også blandt de mest tweetede.

I ordskyen nedenfor finder du de mest tweetede ord i den syd- og sønderjyske valgkamp

Klik på et ord og se hvad der bliver skrevet om det på Twitter

 

Sådan er analysen lavet:

Analysen er baseret på en gennemgang af i alt 2.505 tweets fra 22. august til 14. november med hashtag #kvsyd samt alle de lokale og regionale hashtags for den Syd- og Sønderjyske valgdebat.

@kvsyds egne tweets er trukket ud af analysen.

På baggrund af analysen, skønnes det, at der er i alt er tweetet mellem 10.000 - 15.000 gange i valgkampen i Syd- og Sønderjylland.

Analysen er foretaget af Analystik.dk for TV SYD.