De rige har mange glæder

Sydjyllands dyreste villa ligger i Kolding og koster 25 mio

Villaen ligger på Fjordvej i Kolding. Den er på 277 kvm og ligger på en 1.142 kvm grund.

Det er ejendomsfirmaet Lilienhoff, der har villaen til salg - og de beskriver den således:

"Fra de tidlige morgentimer til sen aften kan man følge solen og dens reflekser i Kolding Fjord i denne topudstyrede villa, hvis elegante arkitektur står fuldt mål med New Yorker-udsigten over Kolding og fjordlandskabet. 

Luksus og stil præger den verden, man vandrer rundt i ud til vandet ved ens egen bådebro.

Man kan slappe af i atriumgårde og ved en vandkunst eller bestyre sit erhverv i underetagen, hvor boligforholdene er lige så luksuriøse som i overetagen, blot mere noble.

Kolding centrum er i behørig afstand fra villaen, nemlig fem minutters kørsel, og ejendommen er placeret sådan, at man har overblik over Kolding Hus og andre høje bygninger.

I aftenlyset stråler byens profil over vandet".

Se mere og læs mere på www.lilienhoff.dk