På Vuc i Kolding udspiller der sig for tiden en voldsom kamp om parkeringspladser.
Der er netop blevet indført betalingsparkering, hvor de studerende normalt kunne parkere gratis.
Skolen råder over 50 gratis parkeringspladser, men de er forbeholdt skolens ansatte, siger skolen rektor Verner Rylander-Hansen.
Jeg har brug for en bil, da jeg bor langt ude på landet uden adgang til bus, og jeg skal også først aflevere mine børn i institution inden, jeg kan køre i skole
Både skolens rektor og de studerende er stærkt kritiske over for den nye betalingsparkering. De synes ikke, det er rimeligt, at de studerende skal betale for at have deres bil parkeret, mens de går til undervisning
Coco Kristoffersen har i to år været igang med sin Hf uddannelse, men siden det nye skoleår gik igang, har hun skullet betale for at parkere, og det er hun ret chokeret over, da hun ikke har andre muligheder end at tage bilen, når hun skal i skole.
- Jeg har brug for en bil, da jeg bor langt ude på landet uden adgang til bus, og jeg skal også først aflevere mine børn i institution inden, jeg kan køre i skole, siger en stærkt utilfreds Coco Kristoffersen, som for det meste parkerer ulovligt på private grunde rundt omkring, for ikke at skulle betale p-afgift.
Det er det investeringsselskab, der ejer området omkring skolen, der har indført parkeringsafgifterne. Noget, de i følge skolens rektor, har ret til. Men han mener samtidig, at det er politikerne i Kolding Kommune, der har svigtet, fordi der nu mangler gratis p-pladser til de studerende.
Vi er en skole og en offentlig myndighed, og vi er ikke sat i verden for at lave offentlige parkeringspladser.
- Det er politikerne, der laver planerne for sådan et område her, det er jo politisk vedtaget, siger Verner Rylander-Hansen, rektor ved Kolding HF & VUC
Skolen mener ikke, de har et ansvar for manglende p-pladser til de studerende.
- Vi er en skole og en offentlig myndighed, og vi er ikke sat i verden for at lave offentlige parkeringspladser, slår Verner Rylander-Hansen fast.
I dag bliver de studerende med bil henvist til de nærmeste offentlige parkeringspladser, men det er en daglig kamp, at få fat på en, og ofte må de parkere ulovligt.
TV SYD spørger i aftenes udsendelsen klokken 19.30 Koldings borgmester om, hvordan kommunen har tænkt sig at løse problemet.