De unge er vilde med Kolding

Kolding er blevet en populær studieby. Antallet af studerende på de videregående uddannelser ventes at stige med 440 i 2014

Kolding er blevet attraktiv for de studerende. I hvert fald så stiger antallet af studerende i Danmarks syvende største by. Det samlede antal studerende på de videregående uddannelser i Kolding ventes at stige fra 4200 i 2013 til 4640 studerende i 2014.

Ifølge kommunen selv så skyldes blandt andet, at de på Syddansk Universitet i Kolding i høj grad har satset på design og innovation. Men også at IBA ? International Business Academys, har arbejdet for at få flere udenlandske studerende.

- Det viser jo, at det, der er sat i gang i forhold til Kolding som studieby, begynder at bære frugt. Designskolens stærke brand, SDU's markante satsning på design og vores vision om at designe livet sammen med vores borgere er et godt match, siger borgmester i Kolding, Jørn Pedersen

Det øgede antal studerende betyder, at der fra 2014 og i årene fremover vil være behov en større efterspørgsel på ungdoms- og studieboliger.

Derfor bliver der i løbet af 2015 og 2016 opført mere end 150 ungdomsboliger ved Campus i Kolding.