Delstatsregering holder fast ved besparelser

Trods flere måneders protester fra det danske mindretal og løftede pegefingre fra det officielle Danmark - går den konservativ-liberale regering i Kiel ufortrødent et skridt videre med sine spareplaner. Det skriver Flensborg Avis.

Skoler i fare

Det slesvig-holstenske undervisningsministerium har netop fremsat en ændringsforslag til skoleloven.

Det indebærer at elevtilskuddet til Dansk Skoleforening for Sydslesvig fremover reduceres til 85 procent af de gennemsnitlige udgifter pr elev i de offentlige tyske skoler. Det skriver Flensborg Avis.

Uforståeligt

- Det er både uforståeligt og foruroligende, siger direktør Anders Molt Ipsen fra Dansk Skoleforening.

Hvis spareforslaget bliver gennemført, kan det føre til lukning af flere af det danske mindretals skoler i Sydslesvig.