TV der bevæger dig

Deltagere efter Aabenraa-resolutionens fejring: De unge skal kende historien

Stolerækkerne var optaget, da Folkehjem i Aabenraa lagde lokale til fejringen af Aabenraa-resolutionen. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Lørdag blev 100-året for Aabenraa-resolutionen fejret. Det er vigtigt at fortælle historien videre, mener både formand for Sprogforeningen og gæst ved fejringen.

Cirka 400 mennesker tilbragte lørdag eftermiddag på Folkehjem i Aabenraa. Her fejrede de, at det er 100 år siden, at dilemmaet om hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle ligge blev løst gennem en folkeafstemning. Løsningen fik navnet Aabenraa-resolutionen.

Det er meget vigtigt, at vi bibeholder vores nationalitet hernede.

Viggo Paulsen, pensionist, opvokset i Sønderborg

Formand for Sprogforeningen, Frode Sørensen, og Viggo Paulsen, der er vokset op i Sønderborg, deltog i dagens fejring.

De mener begge, at historien om grænseløsningen er vigtig – også for dem, der lever som unge i dag.

- Historien er så spændende hernede, og den er så vidt favnende, at jeg også mener, at vores børn og børnebørn har godt af at få noget at vide om Sønderjyllands historie, siger Viggo Paulsen til TV SYD.

Selvom de unge ikke har oplevet det på egen hånd, skal de stadig have en forståelse for den del af historien, mener formand for Sprogforeningen, Frode Sørensen:

- Deres bedsteforældre, oldeforældre, måske ovenikøbet tipoldeforældre har så været med til i 1920 at beslutte, hvordan det skal være. Det er ganske unikt, siger han.

Både Viggo Paulsen (tv) og Frode Sørensen synes, det er vigtigt, at historierne fra Sønderjylland holdes i live. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Løsningen er et forbillede

Den dansk-tyske grænse blev fastlagt efter, hvor der var flest borgere, der gerne ville tilhøre. Den løsning mener Frode Sørensen er måden at gøre det på, hvis man ser verden i dag.

- I dag har vi jo massevis af uroligheder rundt omkring i verden, hvor mindretal på forskellige sider af grænserne slås på en helt anden måde, end vi har set her. (…) Vi har altså vist, at det er den måde det skal gøres på, siger han.

Af den årsag er det også vigtig, at de unge mennesker kender historien.

Læs også 400 markerer 100-året for Aabenraa-resolutionen

Vil aldrig glemmes

Han er dog ikke bekymret for, at fortællingerne om Aabenraa-resolutionen ikke bliver fortalt:

- Jeg tror egentlig på, at interessen for historien, som er stigende, den vil være endnu mere stødt stigende, siger Frode Sørensen til TV SYD.

Viggo Paulsen håber det samme. Selvom han nu bor i Gedved under Horsens Kommune, er han stadig stolt sønderjyde og fortæller gladeligt om sin hjemstavn:

- Det er meget vigtigt, at vi bibeholder vores nationalitet hernede, mener han.

AABENRAA-RESOLUTIONEN

Den 16. og 17. november 1918 er vigtige dage i den sønderjyske historie. Da mødtes Vælgerforeningens bestyrelse og tilsynsråd på Folkehjem i Aabenraa. De vedtog ”Aabenraa-resolutionen”, der krævede det dansk-tyske grænsespørgsmål løst en gang for alle gennem en folkeafstemning.

I det nuværende Sønderjylland skulle der stemmes under ét. Tilstødende distrikter sydpå skulle kommunevis, hvor der blev fremsat ønske herom.

Aabenraa-resolutionen blev ikke alene bestemmende for de danske sønderjyder, men også for den danske regering og fredskonferencen i Versailles. Resolutionen blev dermed grundlæggende for dragningen af den dansk-tyske grænse af 1920.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu