Dement: Indopereret chip giver alle sikkerhed

Yvonne Goth Larsen - selv dement - ser meget gerne, at det bliver muligt at få en chip indopereret, så man kan se, hvor den demente opholder sig

Hendes far var demens-ramt i mange år, inden han døde. Nu er Yvonne Goth Larsen selv demens-ramt og har været det i et års tid.

Allerede da hendes far døjede med demens, undersøgte hun og søsteren muligheden for, at faderen kunne få en chip indopereret, så de kunne finde ham, hvis han gik sin vej. Hvilket han gjorde to gange. Men plejecentret Landlyst i Tarp ved Esbjerg måtte afvise deres ønske. Det var den gang ikke lovligt og er det stadig ikke.

Men for hendes eget vedkommende vil hun også gerne have en chip indopereret. Selv om hendes demens endnu er ny og "let", så ved hun godt, at der kan komme et tidpunkt, hvor hun måske har svært ved at finde hjem igen efter en af hendes daglige gåture.

- Det vil da være en sikkerhed for både mig og mn mand og mine børn, hvis jeg så havde sådan en chip i mig, så man kunne findes, siger hun til TV SYD.

Se hele interviewet med Yvonne Goth Larsen, 65 år, fra Esbjerg.

 

Hvis det står til Yvonne Larsen, så skal man som demensramt kunne få indopereret en chip, så de pårørende kan finde frem til en.