Demonstration mod cirkus i Kolding

Organisationen Dyrenes Alliance demonstrerede i dag for at skabe større opmærksomhed omkring cirkus-dyrs velfærd.

Dyrenes Alliance mener ikke, det er etisk forsvarligt at transportere dyr - som for eksempel elefanter - rundt i landet for at bruge dem til underholdning.

Derfor havde organisationen sidst på eftermiddagen arrangeret en demonstration med oplysninger om dyrevelfærd i forbindelse med en af Cirkus Arenas forestillinger i Kolding.