Demonstration mod tvangsflytning

Vrede borgere demonstrerede i eftermiddags foran rådhuset i Fredericia. De føler, at nogle ældre borgere er blevet tvangsforflyttede.

Fredericias Byråd vil tvangsflytte en gruppe ældre fra deres kollektiv i den centrale del af byen.

Beboere og frivillige hjælpere har samlet 3000 underskrifter, som blev afleveret til borgmester Kenny Bruun Olsen i begyndelsen af august.

Men politikerne har indtil videre stået fast på beslutningen.

TV SYD sender i aften direkte fra Fredericia, hvor byrådsmedlemmerne diskuterer sagen.