TV der bevæger dig

Den døde var Jens Gummistøvle

I dette skur ved Fasterholt blev den 66-årige Jens Gummistøvle, som gennem 15 år har levet som vagabond i det gamle brunkulsområde. (Foto: TV Midt/Vest)

Politiet er overbevist om, at den vagabond, som onsdag blev fundet død i et skur ved Brande var den 66-årige eneboer, kendt som Jens Gummistøvle, der har opholdt sig omkring Fasterholt, Kølkær og Ejstrupholm.

Den dødfundne mand skal obduceres i næste uge, og så regner politiet med at kunne slutte sagen med en officiel identifikation, skriver TV Midt/Vest fredag.

Ingen tegn på forbrydelse

Politiet understreger, at der ikke er tegn på en forbrydelse.

Vicepolitikommissær Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning oplyser, at der med stor sandsynlighed er tale om en 66-årig mand uden fast bopæl.

De sidste 15 år har den 66-årige opholdt sig meget omkring Brande, Fasterholt, Kølkær og Ejstrupholm, altså det tidligere brunkulsområde.

Kunne ikke gøre en flue fortræd

Den 66-årige var svær at komme i kontakt med. Bent Smedegaard understreger, at den 66-årige aldrig gjorde en flue fortræd.

Han var på egnen kendt som Jens Gummistøvle, og han overnattede som regel i skure eller på hølofte. Han fik sommetider en madpakke af de lokale.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden