TV der bevæger dig

Den gode ide contra naboklager

Jens Legarth har opfundet et svinefoder, som kan nedbringe forbruget af penicillin i svinebranchen.

En fabrik i Jelling har fået 10 millioner kroner af Forskningsministeriet til at udvikle foder, der formindsker risikoen for bakterie-resistens. Men nu truer nabo-klager med lukke fabrikken. Den lugter, mener naboerne.

Under kommunalvalgkampen i sidste måned stod politikerne i kø for at love flere arbejdspladser i deres kommune. Alle ville gøre sig umage med at komme længere op på Dansk Industris liste over de bedste erhvervskommuner i Danmark. Nu er kommunalvalget overstået og virkeligheden er en helt anden., mener en fabriksejer i Jelling.

Jens Legarth har opfundet et svinefoder, som kan nedbringe forbruget af penicillin i svinebranchen. Projektet er støttet med 10 millioner kroner fra det offentlige ? og der er 12 ansatte på fabrikken. Eneste problem er, at naboerne synes, at fabrikken lugter.

- Men vi lugter nærmest som et bryggeri. Og der er ingen, der kræver Carlsberg lukket af den grund, siger Jens Legarth til TV SYD.

Han mener, at den socialdemokratiske viceborgmester, Søren Peschardt, har brugt fabrikken i valgkampen ? for at skaffe sig ekstra stemmer.

I går besluttede Natur- og Miljøudvalget i Vejle kommune, da de undlod at forlænge fabrikkens dispensation, således de inden for de næste to uger skal være væk.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden