TV der bevæger dig

Den længste silde-dog

01:52

Der skulle pilles skind af rigtigt mange røgede sild før verdens længste silde-dog var færdig.

1 af 2

Det lykkedes i eftermiddag at smøre sig til en helt ny og noget usædvanlig verdensrekord på havnen i Juelsminde: her blev verdens første silde-hotdog nemlig fremstillet. Og den blev i alt 86,7 meter lang.

Dermed distancerer dagens silde-dog sig klart fra verdens hidtil længste hotdog, som dog består af pølser og ikke af røgede sildefileter, og "kun" er 82 meter lang.

Røget sild og røræg

Det var Pernille Juul fra Juelsminde Fisk, der havde fået ideen til rekord-forsøget, der havde lokket flere hundrede nysgerrige (og sultne) tilskuere til Juelsminde.

Pernille Juul havde på forhånd smagt sig gennem adskillige prøve-udgaver af silde-dog'en for at nå frem til den endelige kombination af hotdog-brød, salat, radiser, røræg og røget sild.

Hurtigt spist

Og selv om det muligvis ikke er en officiel rekord, så skal det dog lige noteres, at det lykkedes de fremmødte på havnen i Juelsminde at spise 30 meter silde-dog på kun 15 minutter.

De resterende meter raf den nye verdensrekord blev fortæret umiddelbart efter..

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden