Den lille anemone kan ikke vente?

Sidste år var de fremme den 17. marts. Men den rekord er slået i år med 8 dage. De første anemoner har foldet sig ud i skovbunden ? som den første, rigtige forårsbebuder.

- Det var godt, at min kæreste ikke var med, siger naturvejleder Jan Tideman, Hedensted, til TV SYD, for jeg hoppede og dansede. Hele min eftermiddag var reddet. NU har jeg også ledt efter den i to dage.

TV SYD var med ham i skoven ved Staksrode ved Barrit. Og ganske rigtigt: De første spæde eksemplarer titter frem.

- Det er den første bebuder af foråret blandt blomsterne. Den er jo over en måned tidligere end de første bøgetræer springer ud. Uanset, hvor dygtige de bøgetræer er. Og de bøgetræer er ikke hjemmehørende i Danmark. De har gener, hvor de er hentet i udlandet, så man kan ikke engang sige, at det er dansk natur.

Kom med Jan Tideman på anemonejagt (Var.: 1.11)