Den mobile svinefold giver glade grise

Med en ny mobil svinefold kan Rud Bruuns grise slå sig løs på en hel mark. På den måde bliver dyrene glade, får billigt foder og mindsker miljøpåvirkningen.

Det lille område, som grisene har adgang til i den mobile svinefold, det skifter Rud Bruun én gang om – simpelthen ved at flytte folden. Rud lukker grisene ind i en lille hytte, og flytter hele folden med sin truck.

Når Rud flytter folden, så får grisene noget nyt jord, hvor de kan grave efter roer. På den måde er de hele tiden beskæftigede.

- Det er bedre dyrevelfærd, synes jeg, fordi dyrene har noget at give sig til. Det tager lidt længere tid at passe dem på den her måde, men vi skal jo også udvikle os, siger Rud Bruun til TV SYD.

Samtidig med at grisene hele tiden flyttes, så de kan spise roer et nyt sted fra, så spreder det også miljøpåvirkningen ud over hele marken. Grisenes lort og tis har nemlig en meget koncentreret påvirkning af miljøet.

For landmand Rud Bruun handler det mest om dyrevelfærd og om at drive et økologisk landbrug. Og han håber, at forbrugerne en dag vil tilvælge de økologiske grise.

- Jeg har en idé om, at forbrugerne gerne vil betale ekstra for en gris, der har haft det godt og har haft noget at give sig til, siger han.  

Når den mobile svindestald skal flyttes, så bliver den og grisene løftet højt op i luften.