Sne og slud går over i regn først på ugen

Efter en nat med risiko for glatte veje og sne slår vejret over i regn på den nye uges første dag.

Søndag aften og nat er der fortsat risiko for glatte isglatte veje i det meste af landet – Også Syd- og Sønderjylland, skriver DMI.

Natten til mandag er der skyet med nedbør i form af både slud, sne og i den vestlige del af landsdelen regn.

Temperaturerne stiger til mellem 1 til 5 graders varme. De luneste temperaturen forventes at blive målt ved Vadehavet og Vestkysten, hvor der bliver hård vind.

Den nye uge starter ud med skyet vejr, der periodevis byder på byger, der går over til mest at falde som regn. Temperaturen ligger omkring frysepunktet og op til 3 graders varme.

 
 
Foto: DMI