TV der bevæger dig

Den strandede hval er formentlig en kaskelothval

01:01

Den strandede hval er formentlig en kaskelothval - fortæller ornitolog. Foto: Henrik Knudsen

1 af 2

Torsdag formiddag strandede en hval ved Blåvand. Ornitolog mener, at det er en kaskelothval.

Ornitolog Henrik Knudsen spottede den strandede hval torsdag formiddag omkring 9.30. Han er ikke hvalekspert, men har et gæt på, hvilken slags hval, der er tale om.

- Det tyder på, at det er en kaskelot. Hovedet virker meget stort, og der er strandet en del i Tyskland og Holland denne vinter, fortæller Henrik Knudsen fra Landet på Tåsinge til TV SYD.

Han er tilknyttet Blåvand Fuglestation, og var gået op for at se på måger.

- Det er super spændende. Vi er mest vant til fugle, og pludselig kommer der sådan en overraskelse. Mågerne var pludselig meget interesseret i noget herude. Da jeg fandt den store kikkert frem, kunne jeg se, at det var en hval, fortæller ornitologen.

Det tyder på, at det er en kaskelot. Hovedet virker meget stort, og der er strandet en del i Tyskland og Holland denne vinter.

Henrik Knudsens telefon blev hurtigt rødglødende.

- Jeg har været utroligt populær i dag. Der har været mange medier inde over, og mange kammerater, der skulle vide, om jeg var sikker i min sag.

Turisterne strømmer allerede til Blåvand for at opleve den strandede hval. Blandt dem er gas- og vandmester Gunni Ervolder fra Gladsaxe, der også oplevede finhvalen i Vejle i 2010.

- Jeg håber, om vi kommer til at se den strandede hval. Jeg er på ferie med venner og familie, og det kunne være spændende at se den. Man skal jo prøve noget nyt, fortæller Gunni Ervolder fra Gladsaxe til TV SYD.

Lige nu er tidevandet højt, og vinden står ind fra siden. Derfor kan hvalen ikke ses.

- Den kan være drevet udad. Men vi mener, at det er sandsynligt, at den kan ses igen, når tidevandet trækker sig tilbage omkring klokken 17, siger Henrik Knudsen til TV SYD.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig