TV der bevæger dig

Denne dåse koster 933 kr. at fjerne fra naturen

05:00

1 af 2

En Dansk Classic-dåse i grøftekanten bliver kostbar at fjerne. Hvis ombygning af det danske pant-system som opgivet koster 1,4 milliarder, bliver prisen pr. dåse, der er smidt i naturen, 933 kr.

En løsning, som åbenbart er blevet for dyr for den nye miljø-minister, Eva Kjer Hansen.

TV SYDs beregning viser da også, at problemet med dåser i naturen er gjort meget større end det er. Faktisk er det kun en KVART PROCENT, som ender i naturen - og en fjerdedel af dem er endda med dansk pantmærke.

Miljøministeriet opgiver, at der sælges 600.000.000 dåser syd for grænsen. Og af den ender 1.500.000 angiveligt i naturen. Det svarer altså til 0,25 procent.

Men 99,75 pct. af de 600 millioner dåser ender altså ikke i naturen. Hovedparten ender efter alt at dømme i containerne på landsdelens affaldspladser.

Alligevel var det en stolt socialdemokratisk miljøminister Kirsten Brosbøl, som for kort tid siden kunne præsentere en pant-aftale med Slesvig-Holsten. Fra 2017 skal danskerne derfor betale 1,19 kr. i pant, når de handler i grænsebutikkerne. Og de vil få 1,00 kr. tilbage, når den tomme dåse afleveres i en dansk forretninger.

Det har været fremført, at dåsepant-aftalen vil koste 1,4 milliarder kroner. Det er ikke oplyst, hvem der skal betale for omstillingen.

Men hvis vi tager tallene igen: 1,5 mio. dåser ender hvert år i naturen. Divideret op i 1,4 milliarder kroner, bliver det svimlende 933 kr. PR. DÅSE. Vel at mærke kun det første år.

Prisen falder selvfølgelig de efterfølgende år.

Spørgsmålet er så om en pant på 1,19 kr. vil ændre folks adfærd? Allerede i dag er der pantmærke (værdi 1,00 kr.) på hver fjerde af de dåser, som havner i naturen.

Og dem, der kan huske, da øl og vand kun var på flaske, vil også erindre, at der lå mange tomme flasker rundt omkring - selv om det danske retursystem brystede sig af at være verdens mest effektive.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden