Denne dims skaber debat: Er det OK at betale sig fra at stå i kø?

Hver sommer blusser debatten op: Er det i orden, at man kan købe sig fra at stå i kø?

Det kan man bl.a. i Legoland i Billund. Her kan gæsterne købe i Q-bot, som giver mulighed for at bestille tid i 11 kørende forlystelser. Systemet har Legoland haft i seks-syv år – og det har næsten hvert år skabt debat.

Også i denne sommer, hvor flere medier og ikke mindst Facebook har haft mange historier om det amoralske og asociale i Legolands ”uden om køen” ordning.

En kø af forældre, kendte og kulturpersonligheder er forargede, nærmest rasende, over, at det er muligt at købe sig forbi almindelig god køkultur på et sted, der lever af at give børn gode oplevelser.

TV SYD følger en familie fra Sjælland, som har ofret penge på Q-bot. 

Legoland oplyser, at cirka en procent af de ture, som køres med de 11 udvalgte forlystelser, er bestilt på forhånd. 

Og hvis du overvejer, om sådan en dims er noget for dig, så skal du vide, at den anden tirsdag i juli næsten hvert eneste år er den dag, hvor der er flest gæster i Legoland. Altså i morgen. 

En af de 11 forlystelser, hvor man kan bestille en tur.
En af de 11 forlystelser, hvor man kan bestille en tur.
Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD
Allerede i 2011 havde TV SYD denne artikel om debatten om køerne i Legoland.
Allerede i 2011 havde TV SYD denne artikel om debatten om køerne i Legoland.