Der blev festet igennem i Horsens efter oprykningen var i hus

Fans, spillere, trænere og sponsorer har svært ved at få armene ned i Horsens efter oprykningen til superligaen, der blev fejret til langt ud på natten.

Først blev der jublet på banen efter, at sejren på 3-2 over Skive var i hus, så i omklædningsrummet og senere i Forum Horsens, hvor spillere, træner, ledere, sponsorer og fans festede og hyggede sig, inden spillerne sluttede af med et besøg i byens natteliv, hvor Mad Americans var mødestedet.

Under festen i Forum Horsens glædede AC Horsens-direktør Kristian Nielsen sig over at tre års ophold i 1. division nu er et overstået kapitel - og at oprykningen til superligaen nu er i hus trods store økonomiske tilpasninger i klubben.

Der er ikke kun i Horsens og resten af Danmark, at oprykningen var vakt glæde.

Så langt væk som i Gambia i Afrika, var der glæde over den genvundne superliga-status, nemlig hos Bubacarr Sanneh's fans i hjemlandet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.